Musikalske tilbud til firmaer og private

Ny energi til musikfaget

Det kan være virkelig hårdt at undervise i musik i skolen. Mange lærere brænder ud, og det kan være svært at genfinde glæden ved faget.

Anette Lynghøj har, ud over mange års erfaring i musikfaget, også arbejdet med efteruddannelse af musiklærere, og du har her en enestående mulighed for at få glæden tilbage gennem professionel sparring, kurser og ideer til din undervisning, helt fra “hvordan får jeg ro til at undervise” til “praktisk musikanalyse” – og alt derimellem.

Skræddersy dit eget forløb

-Opgrader dine færdigheder med et individuelt kursus i netop dét, du og dine kollegaer har brug for. Det kunne eksempelvis være flowsammenspil, instrumenthåndtering, stemmen som primærinstrument, bevægelse mm.

-Optimer musiktimerne. Coachende forløb, hvor du over en ca. 4-ugers periode har mulighed for at få et sæt friske øjne på din musikundervisning. Du kan have specielle ønsker til, hvad du gerne vil have set efter i sømmene, eller vi finder sammen ud af, hvad du har brug for. Det kunne eksempelvis være klasserumsledelse i musikfaget, hvordan skabes det bedste læringsmiljø, hensigtsmæssig indretning af musiklokalet, hvordan sparer jeg min stemme m.m.

“Kom godt i gang med flerstemmig sang.” Hvordan får jeg mine elever til at synge rent og flerstemmigt? Du får en nem og brugbar tilgang til solmisation / solfa, som kan virke uoverskueligt for den utrænede, men er et fantastisk redskab til at få eleverne til hurtigt at synge flerstemmigt, samtidig med at det træner øret og indre gehør. Det kan være en overvindelse at kaste sig ud i, men med dette kursus bliver du klædt på til selv at komme i gang på et helt simpelt niveau, hvor alle kan være med. Anette Lynghøj er i øjeblikket også ved at udvikle undervisningsmateriale til en udgivelse til netop dette emne, der også bærer titlen “Kom nemt i gang med flerstemmig sang”.

Kanons og sanglege kan også være med til at udvikle den flerstemmige sang. Få gode ideer og redskaber til at lave undervisningsforløb med kanondanse, rytmekort, tavleøvelser og meget andet.

______________________________________________________________________________

Send en uforpligtende forespørgsel  på sparring eller kursus

______________________________________________________________________________