MUSIKALSKE TILBUD TIL FIRMAER OG PRIVATE

Nyt fra Anette Lynghøj Musik

12./4. 2021

Så kom endnu en hjemmeside i luften – eller det vil sige den har faktisk eksisteret et stykke tid, men jeg har ikke fået den opdateret, så derfor har jeg gået lidt stille med dørene. 🤫 Jeg har for nogle år tilbage, da jeg arbejdede som sangkonsulent, gået med tanken om at lave et team af højt kvalificerede folk, der kunne løse en hvilken som helst musisk opgave, der blev stillet. Det blev til musik-konsulenterne, hvor jeg selv har lagt mit virke som musikkonsulent, og derfor vil det på denne hjemmeside komme ind under den “hat”, der hedder www.musik-konsulenterne.dk Tjek det ud. 👍🎵

30./3. 2021

Det er længe siden, der sidst har været noget at skrive om. Det har været et svært år for musikken pga. corona, og med nedlukningen af landet siden ultimo 2020, har Anette Lynghøj Musik været lukket sammen med det. Nu ventes der på, at musik- og kulturskolerne igen får lov til at åbne, og det ser ud til, at det sker til maj – over en måned mere. Det er hårde odds, men forhåbentlig ser det lysere ud fra nu af. Jeg glæder mig til at kunne åbne igen!

Lidt nyt er der sket. Jeg har fået endnu en hjemmeside, hvor min teambuilding-virksomhed er kommet over. Den hedder www.musik-teambuilding.dk, og I er meget velkomne til at tjekke den ud. 🙂

24./9. 2020

Der er så småt gang i undervisningen hos mig. Intet er dog som det “plejer at være”. Som alle andre må jeg endnu dagligt forholde mig til restriktioner pga. covid-19. Det er en hård hverdag, da der konstant skal tænkes ud af boksen. Planlægning, man troede, var i orden, er lige pludselg nødt til at retænkes. Det tærrer. Jeg håber og beder til en snarlig vaccine.

5./6. 2020

Nyt tiltag = nyt billede. Indgangen bliver puslet på plads.

1./6. 2020

Så er der blevet åbnet for musikskolevirksomhed, og jeg er klar med nye tiltag for at åbne forsvarligt for elever. Jeg har bl.a. fået ny indgang, så man nu skal gå direkte ind i musiklokalerne udefra. Første elev kommer på onsdag, og jeg kan næsten ikke vente. 🙂

18./5. 2020

Der er kommet godt gang i online undervisning, og det fungerer over al forventning. Det har åbnet muligheden for at undervise elever i hele Danmark, og lige nu underviser jeg bl.a en sangelev i Svendborg og en ukulele-elev i Fredericia.

Danmark lukker mere og mere op igen, og jeg er ved at gøre klar til at kunne modtage mine elever i mit undervisningslokale på forsvarlig vis. Jeg satser på, det allerede bliver i næste uge. (De tilmeldte får naturligvis direkte besked).
Det skal være under ordnede forhold, og der vil blive en ny indgang, der kan sprittes af efter hver elev. Der vil også være en afstand på 2 meter, når der synges/spilles, og jeg vil bære maske.
❗️Det er desværre endnu kun muligt at åbne for de elever, der medbringer egne instrumenter, med undtagelse af klaver, der er nemmere at rengøre hurtigt.

Jeg glæder mig til at se jer igen. ??

15./5. 2020

Så kom første del af det nye promo-materiale hjem. Så skal det bare ud i verden. ??

26./3. 2020

Så blev min hjemmeside endelig færdig. ? Det føles godt. Og så er der allerede ændringer. Her i lock down af Danmark pga. Corona må mange musikere finde alternative måder at ernære sig på. Selv har jeg 3 voksen- og børnekor, der lige nu må undvære deres ugentlige “fix”. Derfor er jeg i gang med at indspille sange til dem i deres respektive stemmegrupper, ligesom jeg lægger film op med øvelser, de kan lave. De sidstnævnte har jeg også lagt op her på siden under “øvelser, tips og tricks”, så I kan kigge med. Derudover har jeg bestemt mig til at tilbyde undervisning i sang og på instrumenter over nettet. Jeg har fjernundervist mit ene kor, og det gik ok, så jeg har fået blod på tanden til at køre solo-undervisning via computerskærmen. Det bliver spændende at prøve.
/Anette