Musikalske tilbud til firmaer og private

Musik og specialområdet – hvilke muligheder har man og hvordan udføres de i praksis?

Musik er et fantastisk redskab til den kognitive udvikling. Når der er tale om musikundervisning på specialområdet, er det dog ikke nok at være dygtig til musik, og ens pædagogiske evner og ambitionsniveauer skal tages op til kraftig overvejelse. I de sidste 5 år har Anette Lynghøj arbejdet med musik i specialområdet, og du har nu mulighed for at trække på hendes erfaringer.

Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig som underviser?

Det første, du skal gøre dig klart er, at du aldrig kan lægge dig fast på en undervisningsplan. Du skal være klar til at omstille dig, da alt afhænger af elevernes dagsform. Nogle dage kan de klare en lektion på 45 min., nogle dage kun 20 min., og endelig kan der være dage, hvor en undervisning slet ikke kan gennemføres. Eleverne lærer ikke nødvendigvis i samme tempo som på normalområdet, og gentagelser er en god ting. Endelig er struktur altafgørende. Lektionerne må gerne ligne hinanden i opbygning (fx. goddagsang, sangleg, stomp, farvelsang), eller ugedagene kan være “ens” (fx. mandag spiller vi i musiklokalet, tirsdag har vi sanglege, fredag har vi emnet “stomp”).

Hvorfor er musik så vigtigt i den kognitive udvikling?

Der har i mange år været forsket i musikkens indvirkning på den kognitive udvikling. Hjerneforskere Kjeld Fredens og Peter Vuust er nogle af forgangsmændene inden for dette område, og nogle af de ting, de siger, er særligt brugbare for specialområdet. Jeg vil fremhæve nogle af deres pointer herunder.

-Arbejdet med musik har en afsmitning på den personlige udvikling.

-Musik udvikler empati. Man arbejder face to face, og bliver bedre til at kunne tage den andens perspektiv.

-At synge sammen er prosocial adfærd – det handler ikke om at blive først færdig, men om at lytte til hinanden og gøre ting i fællesskab. Man lærer i fællesskab. Når man har musik i fællesskab, der interesserer, øges muligheden for at få barnet tilbage i normalklasser igen.

-Musikkens elementer er vigtige i kommunikation (betoning, tempo, rytme, frasering) – Skaber relationer/binder sammen

-Når man arbejder med musik er man tættere på emotioner – musik er følelser. Emotionel udvikling – man bliver skarpere på andres følelser, hvis man kender sine egne.

-Læring / langtidshukommelsen er kropsligt forankret. Kroppen sender signaler tilbage til hjernen. Læring gennem kroppen (leg, bevægelse) Erkendelser skal afprøves med hænderne.

-Social udvikling ved sammenspil – giver sammenhold. Fællesskab fremmer inklusion og stopper exklusion.

-Udvikling af høresansen. Høresansen er en social sans, en nær-sans. Mere lyd – mindre skærm (vores synssans er en fjernsans).

Gode råd til undervisningen:

Hvis eleven ikke har forudsætninger for det, de laver, lukker de ned med det samme – hvilke forudsætninger har eleverne. Har eleven de rette forudsætninger, kan man arbejde med kognitiv udvidelse af arbejdshukommelse.

Ansigter i lokalet, evt. på billeder – børn skal ses. Følelsen af at blive iagttaget øger prosocial adfærd.

Musikundervisningen kan styrke koordinering af bevægelser og kropsholdning.

Musikken har stilhed og pauser – noget, der ikke findes ret ofte i vores samfund / skoleklasser. Brug det aktivt.

______________________________________________________________________________

Send en uforpligtende forespørgsel  på sparring eller kursus

______________________________________________________________________________

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.